Foråret banker med hastige skridt på havedøren, og minder os om at det snart er tid til at komme en tur ud forbi haven og få gjort klar til en ny og frodigt vækst sæson.
Du kan man stor fordel kaste dit første blik på dine blomsterbede og få dem luget for uønsket vækst.
også kaldet "ukrudt", dette kan måske være lettere sagt end gjort, da det kan være en jungle at finde ud af
hvad der er forårsblomster, stauder eller ukrudt. Derfor har vi hos Kalundborg Haveservice lavet en lille guide
der kan hjælpe vores læsere igennem mysteriet, så de er godt rustet til at gå i krig i haven.
Typiske ukrudtsarter du vil møde i din have.
1.- Agersnerle
Agersnerlen har lange, slyngende stængler, rosa, tragtformede blomster og små, spydformede, grønne blade. Den blomstrer fra juni til september og vokser ofte sammen med stauder og buske.
2.- Alm brandbæger/stolthenrik
Alm. brandbæger er 10-30 cm høj, når den er udvokset, og har små, gule, mælkebøttelignende blomster. Når den kommer op ad jorden som kimplante, er dens blade lancetformede og ca. 6-8 mm lange.Den kan hurtigt sprede sig, for den producerer op til 7.000 frø pr. plante.
3.- Almindelig gederams
Almindelig gederams har 4 æggeformede blade og er 2-7 mm lang som tidlig plante.
Fuld udvokset er den 30-50 cm høj og har små, lyslilla blomster.
4.- Burresnerre
Når burresnerre kommer op fra jorden som kimplante, har den 4 små blade samlet i midten og 2 større blade i hver sin side. Fuldt udvokset bliver den 30-100 cm høj og har hvide blomster, når den blomstrer fra juni til september. Både blade og stængler er behårede, og planten klæber sig nemt fast på fx tøj, hud, dyr og andre planter.
5.- Brændenælde
Brændenælder kan blive op til 2 meter høje og har firkantede, ru stængler.
De savtakkede, mørkegrønne blade er 5-16 cm lange og er ægge-, hjerteformede. Både stængler og blade har stive hår. Brændenælder vokser især i kvælstofrig jord.
6.- Mælkebøtte
Almindelige mælkebøtter er 15-45 cm høje og har en lang stængel med mælkesaft, grønne, takkede blade og en gul blomst. Ved frømodningen bliver blomsten omdannet til flere hundrede hvide frø, der nemt spreder sig med vinden.
7.- Hønsetarm
Bladene på hønsetarm ligner nærmest 2 pagajer, der ligger på tværs af hinanden, når ukrudtsplanten dukker op af jorden. Den har hår overalt og er 10-30 cm høj fuldt udvokset, hvor den har hvide blomster.
8.- Kvikgræs
Kvikgræs er en 30-100 cm høj, ranglet plante med tynde blade med et blomsteraks, der minder lidt om korn. Kvikgræs kan være svært at bekæmpe, da dens rødder vokser sammen med andre planters rødder.
I det tilfælde er den bedste måde at slippe af med kvikgræs på at grave de andre planter op og fjerne kvikgræssets rødder fra plantens rødder.
9.- Padderokke
Padderokker dukker op af jorden og mellem fliser i det tidlige forår. Først er den bare en stængel, og senere spirer grønne skud frem, så planten minder om et lille grantræ.
Ager-paderokken, som den også kaldes, bliver op til 20-40 cm høj.
10.- Rød arve
Rød arve er blot 3,5 mm stor, når den bryder op ad jordoverfladen med blade, der er nærmest æggeformede og glatte. Ukrudtsplanten kan blive op til 20 cm høj og har en firkantet stængel og rødlige blomster, mens bladene har rødbrune prikker på undersiden. Lug den væk, inden den når at sprede sig for meget.
11.- Skavlderkål
Skvalderkål har en glat og furet stængel og har mange, glatte blade siddende tæt på hinanden.
Den kan blive op til en meter høj, men er ofte meget lavere. I juli blomstrer den med små, hvide blomster.
12.- Tidsel
Tidsler, eller agertidsler og horsetidsel som ukrudtsplanten også hedder, har stive, furede stængler og tandede, stikkende blade. Tidsler blomstrer i august-september og har små, lilla blomster.
13.- Tusindfryd
Tusindfryd bliver 5-15 cm høj og vokser i mange, danske græsplæner. Den hvide-gule blomst minder om en marguerit i miniudgave. Tusindfryd kan luges væk, hvis du ikke ønsker den i plænen.
14.- Vorterod
Vorterod har hjerteformede, mørkegrønne blade med bugtet rand og fine smørgule blomster, der dukker op i april-maj. Den bliver 10-30 cm høj og har glatte stængler.
ØVRIGE FORÅRS FIFS OG FIDUSER TIL FORÅRSKLARGØRINGEN
Hvis du vil forkæle dine stauder og opnå rigtig flotte og frodige blomsterstande i løbet af sæsonen.
Så kan du med stor fordel beskære / fjerne de visne blomsterstande af dine stauder, lavendler, hortensia osv.
Dermed giver du lys og luft til de nye skud så du får nogle flotte og frodige blomsterbede.
FORYNGELSESBESKÆRING
Hvis du vil gøre noget godt for dine buske, kan vi anbefale at du laver 1/3 beskæring også kaldet foryngelsesbeskæring. Dette vil i praksis betyde at du går ind og fjerner 1/3 af de gamle grene og dermed giver
plads til nye skud.
FORKÆL DINE GRÆSPLÆNE
Du kan med fordel gødde din plæne allerede nu, forkæle din græsplæne med gødning, og kalk.
Mange tror at NPK indeholder kalk. dette er fejlagtigt N= Nitrogen - P= Phosphor - K= Kalium.
Er din plæne hårdt ramt af mos kan det ofte være tegn på kalkmangel, derfor vil man med stor fordel
kunne tilføje kalk og også gerne npk gødning til plænen. Dermed tilføre du den rette næring og ph-værdi til jorden.
Er din plæne hårdt ramt af mos, og ukrudt, så anbefaler vi at du får den vertikalskåret og topdresset og eftersået.
FORKÆL DIN HÆK
Du kan med stor fordel gødske din hæk, der kan købes mange forskellige typer af gødning til formålet,
dog kan du "snyde" og bruge samme type gødning du benytter til din plæne hvis du ikke ønsker at ofre penge på
kompost eller jordforbedring, dette kan også gøres ved dine blomsterbede. (Dog opnår du altid de pæneste resultater ved den anbefalede gødning du kan købe ved dit lokale plantecenter). Forskellen er typisk mængde forskellen af N, P & K.
Bestil et GRATIS og uforpligtende tilbud fra Kalundborg Haveservice
Bestil tilbud nu