1.- Foryngelsesbeskæring
Det er en god ide at få foryngelsesbeskåret dine buske, dette gøres ved at du beskære 1/3 af de gamle grene tilbage på dine buske, så du skaber plads til nye skud. Dermed får du en langt pænere og mere frodig busk. Beskæringstidspunktet afhænger af hvad det er for en busk. Sommerfuglebuske og Spirea tåler nemlig ikke beskæring om vinteren. Derfor anbefales det at du beskære dem i april. Derimod er der også andre buske såsom Syrener der fx. ikke bør beskæres før Juli-August da de blomstrer på andet års skud.
2.- Beskæring af træer
Det er en god idé at få beskåret dine træer, de fleste træer kan allerede beskæres til efteråret / vinter.
Der er det også nemmere at se hvad man laver, da bladene er faldet af træerne.
Vil du opbygge en pæn krone på dine træer er det en god idé at beskære træet
så det har et enkelt ledende topskud. Husk også at fjerne vandris fra stammen og fra fodposen.
Skal du beskære frugttræer såsom æbletræer skal du som udgangspunkt fjerne alle vandris
og sørge for at der kan komme rigeligt med lys og luft i kronen. Eller som man lærte i gamle dage, så
skal du kunne tage din hat af og kaste den igennem kronen uden at den hænger fast.
3.- Klargøring af staudebede og græsser
Det er vigtigt at du husker at klippe de visne blomsterstande væk, så du skaber plads til den nye vækst.
Vi anbefaler også at du husker at gøde dine stauder. Dog skal du være varsom med gødningen da stauder
hurtigt kan komme til at gro alt for voldsomt så de står og hænger. Derfor vil vi råde jer til at i også gøder med kompost, da det ikke giver lige så stor en koncentration af NPK. (Nitrogen Phosphor Kalium).
Dermed får du meget flottere stauder, som ikke er tårnhøje og hænger udover det hele.
4.- Renhold af dine belægninger
Vi anbefaler at du får fejet dine belægninger for blade, jord og snavs, så du dermed mindsker humusdannelelse i dine fuger på belægningen, da humus (muld) er guf for planter, og dermed desværre også uønsket vækst (Ukrudt).
Derudover risikere du også grimme plamager på dine belægningssten. Tjek evt. dine belægninger for eventuelle mangler af fugesand, og få dem fuget op, så du dermed mindsker risikoen for at der kommer jord og andet ned mellem fugerne.
5.- Gødskning og topdressing af din plæne
Har du meget uønsket vækst i din græsplæne?, så anbefaler vi at du giver din plæne en tur med en vertikalskærer.
I tilfælde af at du har meget mos, kan vertikalskæring også være en god idé, men det er ikke nok bare at vertikalskærer for at forebygge at din plæne bliver angrebet af mos, plænen kan også have mangel på kalk.
Derudover er det en rigtig god idé at få topdresset efter vertikalskæring, og få gødet din plæne så græsset får de rigtige vilkår til at kunne dominere din plæne, så du får en flot og frodig plæne.
Det er også en rigtig god idé at få givet din plæne gødning i efteråret, her anbefaler vi dog at du gøder med
en blanding af kompost og grus, så græsset ikke får for stor en koncentration af NPK. da det er sidst på sæsonen og græsset er ved at nå en temperatur hvor det alligevel går i dvale.
Bestil et GRATIS og uforpligtende tilbud fra Kalundborg Haveservice
Bestil tilbud nu